.

 

RUNRIG

THE REWIRED TOUR

DENMARK 2012

 

Mange danske koncertgængere har ventet spændt på hvornår RUNRIG ville tournere igen. Nu kan det offentliggøres, at det gør de i den tidlige sommer maj/juni 2012 – og det endda med hele 9 koncerter i Danmark. Som det fremgår af nedenstående liste, er touren geografisk fordelt over Sjælland, Fyn og Jylland.

 

RUNRIG har som deres mange fans ved, slet ikke spillet koncerter i 2011, i stedet er året gået med at lade op til et brag af en tour i 2012.

Pausen har også givet bandmedlemmerne mulighed for at forfølge andre musikalske drømme og individuelle projekter, og ikke mindst mulighed for at arbejde på nyt materiale og nye planer for det næste kapitel i RUNRIGs bemærkelsesværdige historie. Afgørende for bandet er det, at de vender tilbage til scenen med en fornyet energi og gejst og ikke mindst med et fornyet show og set. Man kommer til at opleve en stribe af RUNRIGs allerstørste livehits, men bandet glæder sig også til at præsentere helt nye sange.

 

“They say absence makes the heart grow fonder and, I know that I speak for all of us when I say, I’m really excited about getting back on stage with the band again. I think the break has been very positive for us all - it has given us a freshness, and an energy, of which the audience will, hopefully, be the main benefactors.”

(RUNRIG forsanger Bruce Guthro)

 

The Rewired Tour 2012 markerer også et managementpartner skifte i Danmark. Det er med stor glæde og stolthed, at RecArt og Copenhagen Music i fællesskab præsenterer denne omfattende tour. Nogle af koncertstederne er velkendte i RUNRIG regi, andre er helt nye – fælles for dem alle er at der er tale om nogle af de bedste og smukkeste. Målet har været at skabe en helhedsoplevelse mellem musik og omgivelser.

 

RUNRIG har et kæmpestort og trofast publikum i Danmark og dette publikum ved, at der venter dem en fantastisk medrivende koncert og et rigtig flot show!

 

 

TOURLISTE


30 maj Den Fynske Landsby, Odense 

31 maj Cricketbanen v/Brøndby Stadion, Brøndby

01 juni Valdemar Slot, Svendborg Fyn

02 juni Kastellet, Fredericia Vold

05 juni Frijsenborg slot, Hammel, Aarhus 

06 juni Grønnegades Kaserne,Kulturcenter i Næstved

07 juni Nr. Vosborg Herregård, Vemb

08 juni Skovdalen, Aalborg            

 

Forudbestilling og billetinfo: www.billetlugen.dk 

 

Find pressebillede og –meddelelse her: http://www.recart.dk/presse/r-aa/runrig